Hundeskove i Ikast-Brande området

Har du hund med på ferien, så er den naturligvis velkommen i Ikast-Brande. Vi har adskillige hundeskove rundt om i kommunen, hvor I kan gå eller løbe en tur:

Bording Hundeskov, Vestskoven, 7441 Bording

Isenvad Øst, Hanningvej 46, 7430 Ikast

Hastrup Plantage, Hastrupvej 17, 7330 Brande

Hampen Sø, Hampenbjergvej 11, 7362 Hampen

Hampen By, Søvej 1, 7362 Hampen

Harrild Hede, Fasterholtvej 31, 7330 Brande

Overnatning i det fri

Naturstyrelsen, kommunerne og private familier har etableret adskillige shelter- og teltpladser i naturen. Fælles for dem alle er, at de ligger naturskønt på udvalgte steder.

Benyt gerne disse til overnatning, hvis du elsker naturen og den mere enkle og primitive livsstil. I de følgende links kan du få meget mere information om pladsernes placering, faciliteter, adresser, kontaktpersoner osv.

Geocaching

Geocaching er den moderne form for skattejagt for hele familien, hvor skønne naturoplevelser kombineres med skattejagt. Det eneste, der kræves for at blive geocacher, er en GPS, hvor man kan indtaste koordinater. 

Kano- og kajaksejlads

Der er mange smukke vandløb i Ikast-Brande Kommune. En kanotur på fx. Skjern Å er lig med en oplevelse i pagt med naturen, hvad enten det er sammen med familie, børn eller gode venner. Nyd den friske luft, dyrelivet og den afvekslende natur langs åløbets mange hårnålesving og smukke søer.