Fodboldgolf i Ikast-Brande

Ikast-Brande området har flere flotte og nye fodboldgolfbaner med indbydende faciliteter. Denne sport er sjov for alle aldre og populær, hvis I er en gruppe eller en familie, der har lyst til at hygge jer sammen nogle timer i den friske natur.

Brande Fodboldgolf Skovhøj ligger ca. 7 km fra Brande i naturskønne omgivelser. Der er mulighed for bestilling af forplejning og lån af grill. Ring gerne i forvejen for bestilling. 
Medbragt mad kan nydes i klubhuset eller på banen ved de opstillede bænke og borde. På stedet findes også et stort overdækket område med plads til ca. 100 personer. Trækvogn kan lånes, og der er gode toiletforhold. Udover fodboldgolf findes der også:

- Petanquebane
- Clock fodboldgolf
- Lille fodboldbane
- Sparkevæg
- Pannabane 

Gludsted Fodboldgolf er en aktivitet under Gludsted Købmandsgård. Adgang til banen sker til fods fra parkeringspladsen ved Gludsted Købmandsgård midt i Gludsted by.
Der er 100 m fra parkeringspladsen til banen. Ved banen er opstillet borde og bænke samt grill til fri afbenyttelse. Derudover er der et stort telt med plads til op til 80 personer.

Mad og drikke må gerne medbringes, men kan også købes i butikken. Der er adgang til toiletfaciliteter i butiksbygningen i hele banens åbningstid.

Midtjydsk Fodboldgolf er en flot bane beliggende ved Bording midt imellem Herning og Silkeborg.
Udover en stor 18 hullers fodboldgolfbane er der også følgende aktiviteter:

- Kroketgolf (18 huller)
- Håndboldbane
- Hockeybane
- Fodtennis
- Beachvolly
- Petangue
- Sparkeplade
- Overdækket grillplads
- Diverse spil (vikingespil, mikado m.v.).

Del denne side

Action på banen

Udfordringer er der nok af