Til forsiden
LEGOLAND

Skattejægere, glæd jer til TEMPLET – årets nyhed i LEGOLAND®!

Legoland
Dragen
Spring ombord i jeepen, og ta’ familien med på den vildeste skattejagt, hvor I skyder jer vej gennem det uhyggeligt spændende tempel på jagt efter skjulte skatte. Så hold hovedet koldt og skyderen varm. Men pas på - for jordskælv, skurke og levende mumier lurer i mørket. Kun den skarpeste skytte kommer igennem med flest point og ”skatten under armen”.
Efter en veloverstået skattejagt kan du prøve kræfter med din hurtighed og præcision i det nye Temple Games. Og gå ikke glip af den nye nervepirrende ”Clutch Powers” 4D-film i LEGO® Studios.

Gå på opdagelse – til lands, til vands og i luften


Oplev en verden af LEGO Klodser i Miniland, nyd suset i Kongeborgens rutsjebane - Dragen, bag snobrød med Indianeren, og husk badetøjet til de van(d)vittige søslag i Pirate Lagoon – vores populære sørøverrige, hvor det går hvinende vådt for sig.


Spændende events og forrygende koncerter


Gør plads i kalenderen, når LEGOLAND inviterer indenfor til en lang række af spændende events og sjove oplevelser for hele familien. Gennem hele sæsonen kan du opleve kendte stjerner og nye talenter, og du kan selv deltage i forrygende parader og spændende konkurrencer, hvor du både skal bruge hovedet, kroppen og fantasien. Følg med på LEGOLAND.dk.

Tirsdag, august 24 2010
VisitIkast-Brande - Destination Ikast-Brande Stationsvej 1 DK 7330 Brande Tlf. +45 96 420 428 KONTAKT